Bliv klar til kærligheden kursus

Et kursus over 3 lørdage, der gør dig klar til at møde kærligheden med åbne arme og åbent hjerte

 

Længes du efter at have en kæreste, som du kan mærke vil dig ligeså meget, som du vil ham/hende?

  • Kender du det at sidde på café og vente på din date dukker op, og føle at du ikke orker at skulle finde din charmefacon frem – for 45 min senere at høre dig selv sige: Det var super hyggeligt, men…?
  • Får du efterhånden kvalme ved tanken om endnu en latte?
  • Oplever du at troen på, at der også er en til dig derude faider mere og mere, og opgivelsen vinder mere og mere ind – så du efterhånden overvejer at låse hoveddøren til dit hjerte helt og smide nøglen ud?

Problemet

Du er single og ønsker i virkeligheden at være i et parforhold, hvor I vil hinanden lige meget og kærligheden til hinanden beriger jeres liv.

Du synes, det er svært at finde den rette, og er efterhånden kørt sur i alle de latte dates. Det er blevet hårdt arbejde, at møde nye potentielle partnere hele tiden.

Du bliver mere og mere sikker på hvem du ikke vil have, og synes samtidig, at de gode dates, der peger fremad bliver sjældnere og sjældnere.

Du bliver mere og mere opgivende overfor projekt ”parforhold”, og kan mærke at det er blevet rutine og at der skal mere til før du gider at bruge energi på flere møder med den samme.

Du hader at indrømme det, men du hælder mere og mere til at problemet er, at de gode kærester er taget.

 

Du tror, løsningen er

At fortsætte med at date som du gør nu

At melde dig ind i endnu flere singlefællesskaber

At forfine dine tjeklister

At kysse flere frøer

At gå mere i byen

At klæde dig mere stilet/ lækkert/ udfordrende

At læse flere bøger om dating/kærligheden

 

Hvorfor det ikke virker

Når du dater mange, bliver det et rutinepræget job og du fokuserer på resultatet (om I skal få børn/flytte sammen mm) – i stedet for at være til stede og dvæle i processen, i mødet med den person, der sidder overfor dig. Du undlader ubevidst at gøre dig åben og sårbar.

Når du ikke dater med et åbent sind og hjerte, bliver det ikke et møde, hvor du reelt kan beslutte, om I skal ses igen. For 2 personer med hver deres lukkede hjerte, kan ikke se potentialet i relationen.

Det er ikke tilfældigt, hvem du tiltrækker. Og er du ikke bevidst om hvorfor, kan du købe dig fattig i byture, nyt tøj, div single-arrangementer, datingsidemedlemsskaber mm, for du vi ikke møde den gode kæreste før du får opdaget og helet det, som er de ubevidste grunde til at du ikke tiltrækker dem, du ønsker.

Min løsning er at

  • Forstå hvad du lærte om kærligheden, da du var helt lille (dit tilknytningsmønster)
  • Forstå hvordan det mønster har hjulpet dig som barn, men nu spænder ben for dig i kærlighedslivet, som voksen
  • Begynde arbejdet på at hele dit utrygge tilknytningsmønster og oplev at du bliver i stand til at kunne skabe det parforhold, du inderst inde drømmer om. (Du får teknikker med fra kurset her)
  • Hele tidligere forliste forhold, så du ikke har et såret hjerte med ind i den nye relation.
  • Visualisere dit drømme-kærlighedsliv. Det bringer den energi ind i dit liv nu, som du gerne vil have fra et lækkert parforhold.
  • Lære kunsten at ”være kæreste med dig selv”, så du bliver i stand til at tage dig kærligt at dig selv. Det behøver ikke at være en partners opgave. Og du behøver ikke leve i en kærlighedsløs ørken bare fordi du ikke har en kæreste lige nu.
  • Skabe et liv til dig, som ”indbyder til” at have en kæreste. Dvs du lærer at behandle dig selv kærligt, så det ikke bliver en uoverkommelig opgave for en kommende kæreste.

 

 

Hvad får du ud af forløbet?

Du får genfundet tilliden til, at det lækreste kærlighedsforhold er inden for rækkevidde.

Du får sluttet helt fred med dine tidligere parforhold, så du bliver helt fri til at gå ”all in” i en ny relation.

Du får gennem undervisning i tilknytningspsykologien en dybere forståelse for hvad der har ”programmeret” dig til at tiltrække den type forhold, du har for vane at være i.

Du får en ”1. hjælpskasse” af metoder og øvelser, som du selv kan anvende for efterfølgende at styrke den trygge tilknytning, så du kan arbejde videre efter kurset.

Du bliver meget mere klar til en kæreste – ikke bare mentalt, men også følelsesmæssigt og instinktivt. Det instinktive niveau er altafgørende for hvad vi tiltrækker.

Tiden som single inden du møder en kæreste bliver mindre smertefuld for dig, – fordi du får nogle redskaber til at håndtere følelserne og får noget konstruktivt at bruge ”ventetiden” på.

Du bliver bedre til både at give og tage imod; evner der er lige vigtige at mestre i et godt parforhold.

Du får sjovere og mere afslappede dates fremover.

 

Forløbet er til dig, der

  • Gerne vil have en kæreste
  • Er nysgerrig på dig selv og hvad der mon har betydet at du ”bøvler med” kærligheden i dag
  • Synes det kunne være spændende og fedt at arbejde med det her emne på et hold sammen med andre
  • Er klar til at kigge på egne overbevisninger, frygt, modstand osv – og gerne vil arbejde med at transformere dit eget stof på kurset.
  • Kan se det vigtige i at finde dig selv igen og se hvad du skulle lære af dine tidligere relationer inden du går ind i det næste parforhold

 

Forløbet er ikke til dig, der

  • Har det helt fint med at være single
  • Gerne vil have et quick fix og ikke reelt er interesseret i at kigge på hvem du er (blevet) og hvorfor
  • Ikke kan lide at være sammen med andre og ikke bidrager med noget af dig selv til gruppen
  • Kun tager med for at finde en kæreste blandt de andre deltagere
  • Kører 200 km/t ud af datingmotorvejen og slet ikke er motiveret for at stoppe op for at lade oplevelser fra tidligere forhold bundfælde sig inden du dater videre

 

Moduler

Kurset består af 3 moduler, som er bygget op om de tre trin i Den omvendte tornerosemetode:

Modul 1) Hvad har du lært om kærlighed?

Hvad har du lært om kærlighed? Overbevisninger. Tilknytningsmøntre. Choktraumer – og hvorfor de forhindrer dig i at leve det kærlighedliv, du gerne vil, og hvordan man heler dem. Imago. Ressourcer.

Modul 2) Find nøglen til dit eget hjerte og lås det op

Hvor mange plastre og ar er der på dit hjerte? Spot stenene på din vej. Hvorfor er de der? Vi finder nøglen og begynder at åbne dit hjerte. Hvordan vil jeg ikke afsløre. 😉

Modul 3) Lær at leve med et åbent hjerte

Frygt – kærlighed. Mistillid – tillid. Offer-overansvar. Genskab kontakten til det indre barn. Egenomsorg. Lær at praktisere selvkærlighed. Grænsesætning. Hvordan håndterer man afvisning. Tilgivelse. Taknemmelighed.

 

Det her får du med på kurset

  • Du får 3 dage á 7 timers undervisning, dvs 21 timer spækket med transformerende øvelser og viden om tilknytning & kærlighed.
  • Du får god forplejning på kurset: frokost, kaffe/te, snacks, frugt og noget lækkert, typisk noget hjemmelavet med kærlighed
  • Et lille hold på max 7 deltagere
  • Du får en værktøjskasse af øvelser, du selv kan arbejde videre med efter kurset er slut

+ Bonus: 1 gratis session i forbindelse med forløbet, du selv bestemmer, hvornår du ønsker (værdi 800 kr)

 

Praktisk info

Kurset afholdes i Huset Sanitas, Nrd. Jernbanevej 16A, meget tæt på Hillerød Station.

DER ER IKKE PLANLAGT EN DATO FOR DETTE KURSUS PT, DA JEG ER VED AT UDVIKLE ET NYT KURSUS – PRIMÆRT ONLINE, MED START 5/6.

 

 

Pris

Hele kurset med alle 3 moduler koster 5800 kr.

Du kan ikke tage modulerne enkeltvis, men du kan betale beløbet i 3 rater.

FAQ

Jeg synes jeg har været på lignende kærestekurser før, hvordan skulle lige præcis det her gøre en forskel?

– Det her kursus bygger på tilknytningspsykologien, som jeg mener er fuldstændig essentiel og ikke til at komme uden om, hvis man vil forstå udfordringer i kærlighedslivet. Teorien om tilknytning handler kort og godt om, at vores oplevelser med kærlighed da vi var helt små dannede et mønster i forhold til hvordan vi knyttede os til vores forældre, og det afgør hvilke relationer vi danner som voksne.

Jeg er stadig lidt i tvivl – hvordan bliver jeg helt klar over om sådan et kursus er noget for mig?

Du kan komme til et af mine arrangementer inden for at møde mig, (se hvilke under fanen “arrangementer”).

Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at ringe til mig på 20317045, så kan vi få en snak.

Jeg kan ikke være med alle 3 moduler. Kan jeg melde mig  til alligevel?

Nej, det vil jeg bestemt ikke anbefale. Hvis du ved, du ikke kan være med alle 3 gange, så er det bedre at vente til jeg udbyder det næste gang. Det er et forløb og du vil ikke får det fulde udbytte, logisk nok, hvis du misser et modul. Man kan selvfølgelig blive syg, men det er noget andet.

”Den omvendte tornerosemetode”:

 1)      Find ud af hvad dit (primære) tilknytningsmønster er og hvad det betyder for dit kærlighedsliv
2)      Lær at praktisere teknikker og øvelser, der heler de utrygge tilknytningsmønstre
3)      Manifestér den trygge tilknytning og lev et liv, baseret på ro, tillid og glæde

I eventyret om Tornerose er det bejleren, der med sin vilje og styrke og baner sig vej gennem tjørnekrattet, slår dragen ihjel og derfor opnår prinsessens kærlighed som belønning.

Nu er det imidlertid ikke et eventyr vi lever i, så hvis vi forventer at det er bejlerens/ en potentiel kæreste, der skal udføre samme overmenneskelige opgave, kommer mange af os til at leve et liv på slottet alene i evig venten.

I den omvendte tornerosemetode er det dig, der skal finde nøglen frem til fæstningen om dit hjerte, så du selv låser op – i stedet for at vente og vente på at der kommer én med den rette nøgle. Du har SELV nøglen, også selvom du har låst dit hjerte og glemt hvor du har lagt den. Du skal selv låse dit hjerte op før end du kan møde en, der kunne blive din kæreste. Der er ikke nogen, der gider at kæmpe sig vej gennem tjørnekrattet, hvis hjertets port alligevel er låst, når de når frem.

Hvordan vi så går i dybden med denne metode på modulerne, kommer til at være en vekselvirkning mellem undervisning kombineret med div øvelser som fx sharing, walk’ntalk, visualiseringsøvelser, skriveøvelser, lette fysiske øvelser mm.

 

Hvad siger tidligere deltagere?

Tine, hold 1:

Jeg kan klart anbefale “Bliv klar til kærligheden”- kurset. Det har været rigtigt godt at få belyst mine udfordringer i forhold til kærlighed, og få værktøjer til at gøre noget ved dem. Fordi vi ikke var flere på holdet, kunne alle blive hørt og vi følte os trygge ved hinanden. Der var en meget fin fordeling af teori og øvelser og Ida Elvirah er utroligt god til at fornemme hvad den enkelte har brug for.

Bente, hold 2:

Jeg meldte mig til kurset, fordi jeg gerne ville gøre noget godt for mig selv. Jeg ved jeg har nogle udfordringer med det med kærligheden, men det er også noget jeg ønsker mig rigtig meget. Det kommer bare ikke af sig selv.
På kurset lærer jeg rigtig meget om,  hvad der går galt for mig og hvorfor. Det er faktisk meget simpelt, når man begynder at beskæftige sig med det, og når man får forklaret de mekanismer der går i gang inde i en selv, uden man helt er klar over det.
Hvis man tør at se på sig selv, kan man komme rigtig langt. Elvirah er en god støtte, fordi hun er der, og hjælper en igennem. Hun er også god til at spotte, hvor der kan være noget man skal arbejde med, og hun er god til at mærke hvornår man er klar. Jeg føler mig tryg, når jeg kigger hende i øjnene – og når jeg går derfra er en byrde taget af mine skuldre.
Når man bliver bevidst om hvad man gør, kan man også begynde at gøre det anderledes. Jeg kan mærke en kæmpe forandring i mit liv, ikke kun hvad angår kærlighed, men hele vejen rundt; venskaber, job, fritid, osv. Og ikke mindst en forandring af mit syn på mig selv og mine behov Det har overrasket mig, at jeg ved at arbejde med mit kærligheds mønster samtidig kan få løst mange andre problemer.
Jeg har tidligere været bange for om jeg nogensinde skulle få en rigtig god kæreste. Jeg tænker ikke så ofte sådan  længere. Med det arbejde jeg gør på kurset og i terapien, tror jeg på det vil komme, fordi jeg lærer at blive åben og klar til et godt forhold.

Tilmelding

dette kursus kører ikke igen lige foreløbig, da jeg er ved at bygge et nyt kurus op.

Skriv dig op til mit nyhedsbrev for at høre mere. Planlagt start er 5/6. Det handler om at åbne sit hjerte for kærligheden igen, og det er primært online.