Jeg længes, ergo elsker jeg

Aaargh Ida! Det føles som om min mave slår knuder, som om at jeg skal kaste op. Og derfor kommer jeg tit til at aflyse aftaler med mine dates. Også selvom jeg samtidig har glædet mig til at se dem! Er det ikke bare mega åndssvagt? Og så kan jeg gå og længes en hel uge IGEN til vi kan ses en anden dag, og dagen før starter det her GEDEMARKED så forfra!

Og hvis jeg så gennemfører det, og tager afsted som aftalt for at mødes med min date, så kan jeg opleve at være helt følelsesløs, når vi så er sammen. Jeg føler intet! Hvor blev krilleren i maven lige af? Hvor blev længslen, de svedige håndflader, boblerne i mit blod lige af? Piiist. Væk. Antiklimaks. Eller noget.

Det var da underligt! Eller… var det?

Denne kvindes beretning er dugfrisk fra en ny klient, jeg havde i går. Ikke en teenager, men en voksen kvinde. Og det kunne lige så godt have været en mand. Det handler nemlig ikke om kønnet men af noget andet, det vender jeg tilbage til.

Måske kunne hendes beskrivelse være din? Måske kender du det her med at blive helt høj af forventningens glæde om at skulle mødes med en, du har set en enkelt gang, eller bare skrevet lidt med. Sommerfuglene i maven er du efterhånden nærmest på fornavn med. Du er så bekendt med deres flaksen rundt i din mave, at hvis de en dag ikke er der, må der jo være noget helt galt. Med din dates/kærestes og dit match. Tænker du sandsynligvis.

Og måske beslutter du dig så til, at det ikke skal være jer to, for det FØLES ikke helt rigtigt. ”Der var ligesom noget der manglede. Måske noget kemi…. Svært at sige hvad det var, men den var der bare ikke helt…”

Stop. Stop lige helt op!

(…)!

Det du navigerer efter er ikke kærlighed. Punktum. Det er, hvad du tror, kærlighed er.

Det er sådan, DU har lært, at kærlighed føles.

For dig er kærlighed det samme som at længes.

Hvis du ikke mærker de føromtalte sommerfugle i maven, eller lettere hjertebanken eller svedige håndflader, eller bagefter ikke konstant får flashbacks til jeres sidste møde, så tænker du: at det er ikke kærlighed.

Og omvendt, hvis du længes, ergo elsker du.

Men sådan er det ikke! Kærlighed og længsel er IKKE det samme. Det er to vidt forskellige ting. Du har bare blandet dem sammen, fordi du har et ambivalent-nervøst tilknytningsmønster.

Et ambi-hvad-for-en-nød?

Et ambivalent-nervøst tilknytningsmønster. Hvis du har det, forveksler du kærlighed og længsel. Vi har alle sammen en individuel og ubevidst kodning af, hvad vi mener, kærlighed er. Afhængig af hvordan vi har oplevet kærlighed, da vi var små. Og nu kommer vi til den spooky del: Jeg aner ikke hvem du er, dig, der læser dette lige nu. Jeg ved af gode grunde ikke hvordan din opvækst har været. Men jeg ved, hvad der har været årsag til at du har fået dette tilknytningsmønster.

Så på den måde ”ved” jeg alligevel noget om dig.

Jeg ”ved”, at du som barn oplevede kærlighed fra din mor og/eller far, men også oplevede, at denne kærlighed/tryghed/omsorg indimellem pludselig forsvandt! Uden du forstod hvorfor. Og uden at vide, hvad der skulle til, for at den kom tilbage. Måske havde dine mor/far et alkoholmisbrug i en eller anden grad. Eller var psykisk ustabil. Eller også blev du adopteret eller blev afleveret for tidligt i institution. Hovedsagen er, at du oplevede kærligheden som ustabil, dvs. indimellem utilgængelig, og derfor blev du meget optaget af at finde ud af, hvad du kunne gøre for at få den inden for rækkevidde igen.

Så i dag er du meget god til at aflæse andre mennesker og kender ofte andres behov før de selv gør. I parforhold er du god til at tilpasse dig, og oplever derfor typisk at ”miste dig selv”. At du bliver for optaget af hvad der foregår ovre i din partners lejr i stedet for at blive ”hjemme hos dig selv”.

Du navigerer efter dine følelser og mavefornemmelse både i livet og i kærligheden og derfor synes du, at noget er ”forkert”, hvis du ikke mærker det i hele kroppen, når du er sammen med en kæreste eller date.

Har jeg ret? J

Men hvad er kærlighed så?

Tja… det er en længere snak. Og den tager jeg ofte og gerne. Fx nu på torsdag den 9/2 i Hillerød til foredraget ”Er du god til kærlighed?” Læs mere på: www.kaerlighedsfabrikken.dk/foredrag

En tanke om "Jeg længes, ergo elsker jeg"

  1. Mon but est de vous prouver d’abord que la chose a
    pu se faire,en second lieu et principalement, d’attirer votre attention sur le caractere
    tres-extraordinaire, presque surnaturel, de l’agilite necessaire pour l’accomplir.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *