Kærlighedsterapi for singler

Kærlighedsterapi handler om at komme til at opleve, at kærligheden (igen) flyder frit og i rigt mål i dit liv.

Alle mennesker oplever knubs på livets vej i relationer til andre mennesker. De første er vores forældre, og afhængig af deres gode/dårlige evner som forældre, præges vores (følelses-)liv meget på et tidligt tidspunkt i livet. Senere er det forliste parforhold, der kan komme til at stække vores vinger fordi vi egentlig aldrig er kommet os helt over bruddet. Tiden er nemlig sjældent nok. Der skal mere til, hvis vi skal komme HELT ovenpå igen.

Når vi som børn oplever, at kærligheden er betinget, betinget af vores evne til at være lydige, dygtige, stille eller hvad der nu forventes af os fra vores forældre, kodes dette ind i os og indprenter et billede af, hvad kærlighed er. Dette billede sammen med en strategi for hvordan vi bedst opnår kærligeheden fra vores forældre udgør vores primære tilknytningsmønster.

Dette mønster får betydning for os resten af livet. Det afgør nemlig vores evner til at skabe sunde, nærende (kærligheds)relationer. Hvis vi ikke bevarer og videreudvikler den trygge tilknytning, vi alle er født med, udvikler vi en af de tre utrygge tilknytningsformer ovenpå den trygge og det er det, der forhindrer os i som voksne at leve et liv fyldt med kærlighed.

I et forløb med kærlighedsterapi arbejder vi derfor på at styrke din trygge tilknytning. Det gør vi nænsomt gennem samtale og øvelser, som har til formål at “lande” dit nervesystem, omprogrammere din opfattelse af kærlighed, hele gammel smerte og mentalt at forstå hvad der ligger til grund for dine udfordringer i livet både før og nu. Men indsigten gør det ikke alene! Det er ikke nok at VIDE hvad årsagen er, det er nødvendigt at arbejde på alle 3 planer (det mentale, det følelsesmæssige og det instinktive plan) for at skabe varig forandring. Og det er der, hvor meget andet terapi kommer til kort og hvor kærlighedsterapi virkelig sparker ***!

For jo – forandring er faktisk muligt! Et forløbs varighed afhænger især af i hvor høj grad utryg tilknytning du har udviklet, men også din vilje og commitment til at arbejde med dig selv. Jeg vil elske at støtte, inspirere og guide dig til at give slip på det, der ikke tjener dig mere – og give plads til en ny måde at leve på.

Livet er for kort til ikke at leve det liv, du ønsker.

 

Skriv en sms til Elvirah nu på: 20317045 for at aftale en tid

eller send hende en mail på: info@kaerlighedsfabrikken.dk

 

 

PRISER INDTIL 1/7 2019:

1 session: 800 kr

5 sessions: 3750 kr

10 sessions: 7000 kr

Mine priser stiger 25% 1. juli. Så der er en hel del at spare ved at investere i dig selv nu – fremfor senere…

For forløb på 5 eller 10 sessions skal beløbet betales på een gang. Jeg vil dog gerne tilbyde at du kan vente med at beslutte dig efter din første session, om du ønsker den som den første i et forløb.