Kullet fra min krise i 2018 funkler som diamanter i 2019

Hvis kul bliver udsat for ekstremt højt tryk og meget høj temperatur igennem lang tid, ender det med at blive til en diamant.

På samme måde kan der også komme noget utrolig dyrebart ud af livskriser. Det har du måske selv erfaret.

Sidste år var på mange måder voldsomt for mig. Især det sidste halve år, hvor min kære mand Finn en eftermiddag med en bekymret mine kaldte mig ind til sig. “Det er ikke så godt… Jeg har fået svar på en afførings-prøve. Der er fundet blod i den.”

Min verden stod stille.
Selvom det kun viser sig at være tegn på uopdaget kræft i 1:10 tilfælde, havde en underlig form for frygt slået rødder i mig. Jeg vidste bare, at der var noget galt…

Herefter fulgte en meget forvirret tid med en masse undersøgelser af den “dims”, de så fandt i min mands tarm. De kunne ikke finde kræftceller i nogen af de 3 biopsier, meeeen, de ville gerne havde den fjernet.
Og efter lidt betænkningstid, indvilligede min mand sig i at lægge under kniven og de næste 3 uger var jeg alene på skansen herhjemme med min datter i børnehave, som ikke skulle vide for meget om hvorfor far var indlagt. (Hun spurgte heldigvis heller ikke så meget.) Jeg forsøgte at holde humøret højt for os alle sammen, og fik også holdt et par foredrag, haft klienter osv imens. Kort sagt forsøgte jeg at overkomme alt det jeg plejede OG så lige daglige hospitalsbesøg oveni.

Da min mand blev udskrevet troede jeg, at vi bare skulle til at få en almindelig hverdag op at stå igen. Det var så bare først nu, at helvede rigtig brød løs.
Jeg havde godt nok fået en på papiret “rask” mand hjem, (det viste sig rent faktisk at have VÆRET forstadier til kræft!), men alle de traumatiske oplevelser han havde været ude for, samt de fysiske udfordringer han nu efterfølgende havde, gjorde, at jeg faktisk ikke kunne kende den mand, jeg fik hjem igen.
Vi kunne overhovedet ikke kommunikere. Som i OVERHOVEDET ikke! Vi kunne på ingen måde møde hinandens behov. Vi var begge to så drænede, at vi ikke havde noget at give af til hinanden. Jeg kunne stort set ikke mærke vores kærlighed og det var SÅ voldsomt for mig at opleve så heftig en disconnection, at jeg selv gik helt ned med flaget. Følte mig så alene.

Heldigvis havde jeg gode behandlere, terapeuter og venner at læne mig op af, men da min krop begyndte at tale med store bogstaver, var jeg nødt til at lytte, og blev sygemeldt med stress en måned.
Så fik jeg omsider ro til at tage hånd om mig selv, og det var ikke et sekund for tidligt.
Vores parterapeut fra Jylland fik vi også overtalt til at tage turen herover, og det var også fantastisk helende.

Dag for dag er vi heldigvis kommet på mere og mere ret kurs. Vi er ikke i krise længere. Vi har fundet tilbage til vores gamle og sædvanlige kærlige kontakt. Og der er begyndt at snige sig en endnu dybere taknemlighed ind over de små ting i hverdagen efter at have stået og set ned i afgrunden sammen.

Men hvad er så guldet i al dette her?
ALLE kriser har guld – og det er ved at finde ud af hvad guldet er, at man for alvor kommer ud af offerrollen og kan leve sit liv med større bevidsthed, glæde og taknemmelighed end før.

“Guldet”, jeg fundet, er især 3 leveregler, som jeg fremover vil bygge mit liv op omkring.

Her kommer de:

  1. Tid kan være guld eller sand. Derfor vil jeg gøre mit ypperste for at bruge min tid med omtanke. Prioritere den, som var den lavet af det pureste guld. For tiden er på en måde guld. Vi bytter vores tid til livsindhold. Ligesom vi bytter kontanter for varer. Og hvis jeg sløser min tid væk ved at bruge den på at bære nag, hænge ud med negative mennesker, på at bekymre mig, ikke at sige fra, hvis jeg føler mine grænser overtrådt, undlader at sige undskyld/ tage initiativ til forsoning af forfængelige årsager, så er jeg altså i gang med at foretage et virkelig lousy livs-indkøb for min tid. Hver eneste dag i mit liv er vigtig!

 

  1. At værdsætte alt det, der er at glæde sig over. Samtidig med at have mine drømme for øje. Det er en pudsig balance. For hvis jeg fokuserer på at opnå mine drømme, på den proces… kan jeg så være rigtig tilfreds med at være dér, hvor jeg så er indtil da? Det mener jeg sagtens, man kan. Begge dele er meget vigtigt.
    Jeg skal ikke udskyde at gøre de ting, jeg har lyst til! Hverken på kort eller lang sigt. Livet er ganske enkelt for kort til ikke at have det godt. Så hvis der er noget i mit liv, der ikke er, som jeg ønsker det skal være, vil jeg tage hånd om det og gøre hvad jeg kan for at ændre det. Hvis jeg ikke kan ændre det, vil jeg i stedet ændre, hvordan jeg tænker om det. Hvis det skulle være for stor en opgave, vil jeg vælge at fokusere på alt det, der ER godt i mit liv. Det vil jeg i øvrigt gøre uanset hvad.

 

  1. Elsk ubetinget. Især mig selv! Jeg er færdig med at behandle mig selv dårligt. Dvs. alle selvbebrejdende tanker hører op nu! (Okay, jeg falder nok i et par gange, men så må jeg jo bare elske mig selv på trods af det) 🙂
    Mangel på selvkærlighed er efter min mening hovedårsagen til, at så mange mennesker ikke er lykkelige. Fordi de behandler sig selv SÅ tarveligt.
    Vi er omdrejningspunktet i vores eget liv, og alt hvad vi ikke er tilfredse med i vores liv, kan i min verden føres tilbage til en meget ukærlig tanke/overbevisning omkring os selv. (Suk!) Det er vores tanker og følelser, der skaber vores virkelighed. Derfor bliver et af de vigtigste fokuspunkter for mig i 2019 at ære mig selv i tanke og handling. Det betyder konkret:
    Hvis jeg har brug for et hvil, så tager jeg det!
    Jeg spiser de ting, der gør mig godt, dvs overvejende sundt, økologisk, hjemmelavet mad, men vil også nyde at spise chokolade og andre lækre sager. Livet er for kort til at være fanatisk!
    Jeg accepterer den størrelse jeg har! Jeg roser min krop for, hvor godt den fungerer, i stedet for at bebrejde den størrelsen på dellerne.
    Jeg går ture flere gange om ugen.

I tråd med dette vil jeg holde op med at gå efter det perfekte. At elske ubetinget er jo ingen kunst, hvis det man elsker er perfekt. Det gælder også mig selv. Jeg er elskelig især fordi jeg ikke er perfekt.

I skrivende stund har jeg en følelse af at være kommet ud af kulkælderens mørke med noget i lommerne, der skinner som guld. Tiden vil vise om det er diamanter.

Jeg er klar til at opleve nye højder af livsglæde, lykke og kærlighed i 2019. Shine bright like a diamond!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *