Nekrolog over mit gamle selvbillede

Nekrolog.

Ida Aldrig-helt-god-nok 1986-2018

Ida blev født som den førstefødte i en middelklasse familie den 4. maj 1986. Hendes mor, som oprindeligt var uddannet bibliotekar, gik efter fødslen af deres 1. barn hjemme. Hendes far arbejdede som selvstændig tegneserietegner og forsørgede med nød og næppe familien, som efter et par år ud over Ida også bestod af et sæt mindre søskende, en lillebror og en lillesøster. Ida lærte at kæmpe for at blive set og hørt. En oplagt måde at få en bid af den nu langt mindre tilgængelige opmærksomhed, der nu var til rådighed blev at udmærke sig ved selvstændighed og ved at præstere.

Ida Aldrig-helt-god-nok reflekterede en del over livet og døden, og blev af mange betegnet som en pige, der var forud for sin tid; hun blev tidligt voksen. Hele sin folkeskoletid følte hun sig også udenfor, ikke mindst pga det genbrugstøj, hun grundet familiens økonomi altid gik i. Mobning i de senere år af folkeskolen var i den grad også medvirkende til følelsen af aldrig at være helt god nok, som den hun var. Ida lærte at kæmpe for at få venner, kæmpe for at høre til. Hun lærte at hun ikke var god nok, hvis hun bare var sig selv.

I en tidlig alder lærte Ida, at selvstændighed og arbejdsomhed var vigtige dyder, så hun begyndte allerede som 13-årig at tjene sine egne penge med alverdens fritidsjobs lige fra reklameomdeling, kirkekorsanger, børnepasser og rengøringshjælp.

Men i teenageårene gav føromtalte selvstændighed dog antræk til mange interne konflikter mellem hende og hendes mor. Disse konflikter sammen med oplevelser med mobning betød, at Idas selvbillede ”aldrig helt god nok” blev mejslet hårdt ind i Idas bløde hjerte. Hun kunne ikke undgå at spørge sig selv om hun nu også var helt god nok til at måtte leve.

De mange sammenstød i familien og Idas arbejdsomhed førte til at hun flyttede hjemmefra allerede nogle måneder før hun fyldte 18 år. Det gav ro til at få en god eksamen fra Birkerød gymnasium i 2005.

Ida fandt stor glæde ved musikken, især ved sangen og lagde da også an til at forfølge drømmen om en karriere som klassisk sanger. Hun havde haft en atypisk succesoplevelse, da hun i 2.g fik hovedrollen som Eliza Doolittle i My Fair Lady. Men successen varede ikke ved, og hun blev 2 år i træk erklæret ”ikke-egnet” til at blive optaget på det konservatorieforberedende musikalske grundkursus MGK.  Hun bestod heller ikke optagelsesprøven på musikstudiet i første omgang, og som følge deraf havde Ida Aldrig-helt-god-nok et halvt sabbatår og et halvt år med italiensk, inden hun omsider kom ind på musikvidenskab-studiet på Københavns universitet. Det blev aldrig til en optagelsesprøve på det klassiske musikkonservatorium og Ida lagde drømmen om at leve af sin sang, på hylden.

Herefter begyndte Ida at interesserede sig for alternative måder at bruge sin stemme på og hun færdiggjorde en uddannelse i Soul Voice metoden, en international lydhealer-uddannelse i 2010. Idas appetit var dog vakt efter flere terapeutiske uddannelser, og hun tog i de efterfølgende år uddannelsen til Sindsro-behandler på Healerskolen, Sexolog-uddannelsen hos Joan Ørting, og hos Connie Kragelund uddannelsen til relation- og tilknytingsterapeut.

Nu kunne Ida i den grad hjælpe andre mennesker på det område, der nok var et af hendes eget stærkeste. At mestre at skabe en sundt og godt parforhold. Ida havde nemlig som 18-årig mødt Finn, som på trods af alle odds blev hendes livs store kærlighed. Det var dog ikke sådan lige at blive forældre sammen, men Ida Aldrig-helt god-nok gik til den med krum hals, hun havde jo lært at kæmpe for det, hun ønsker sig. Men efter adskillige fertilitetsbehandlinger og forsøg på at spise sig gravid var hun ved at opgive denne drøm også.

Men da hun efter 5 år stoppede kampen, indfandt miraklet Selma sig i hendes mave. Meget tankevækkende.

Da Ida blev mor genoplevede hun igen grund-følelsen af ikke at være god nok og de første par måneder var mod al forventning præget af nedtrykthed og bekymring mere end glæde og begejstring.

De næste 5 år fortsatte Ida med at kæmpe; nu handlede det om at nå ud i verden med sin visdom og gøre opmærksom på sine evner udi at hjælpe andre mennesker til at opnå det kærlighedsliv, de drømmer om. Dette ved at hele de gamle udviklingstraumer, der står i vejen for kærligheden.

Men på trods af stort gå-på-mod, gode talegaver og entusiasme for det hun kan og gør, var hun ved at bukke helt under efter 3 år på denne måde. Både psykisk og økonomisk.

Ida Aldrig-helt-god-nok er dog nu blevet klar over, at hun er præget af et selvbillede der er baseret på følelsen af ikke at være god nok. Og ud fra det også frygten for ikke at kunne manifestere de ting hun ønsker i livet. Denne frygt gør at hun kæmper for alt her i livet – på livet løs.

At kæmpe havde også vitterligt været nødvendigt hidtil. Med sin fornuft vidste Ida godt, at dette ikke var en bæredygtig måde at opnå gode resultater i livet. Men selvom hun var nået langt i sin egen udvikling, så er det som om dette selvbillede fungerede som kviksand; hver gang det lykkedes hende at opnå noget godt, stoppede det kort tid efter, og hun befandt sig igen ved foden af bjerget og måtte som Sisyfos finde energi til at skubbe stenen op af bjerget igen.

Helt i knæ lod Ida sig i sommeren 2017 overtale til at konsultere en numerolog, som blot ved at få hendes navn samt fødselsdato oplyst kunne sætte meget præcise ord på den følelse og de situationer Ida hele tiden løb ind i. Med denne nye viden om de begrænsninger der lå i kombinationen af hendes fødselsdato og det navn hun bar, valgte hun på naturvidenskabelig vis at teste numerologien og tog derfor et nyt efternavn samt føjede Elvirah Svane til sit fornavn i efteråret 2017.

Fra det tidspunkt begyndte livet at sive ud af Ida Aldrig-helt-god-nok, og nu her 8 måneder efter, må Ida Elvirah sande, at Ida Aldrig-helt-god-nok’s selvbillede endeligt er afgået ved døden.

Ida Elvirah Svane Østergaard er nu umiskendeligt trådt ind i et nyt selvbillede, hvor hendes gamle selvbilledes strategi med at kæmpe sig til alt ikke længere er effektiv.

Hun ved nu ikke blot med sin forstand, men dybt i sin sjæl og i alle celler i sin krop, at at kæmpe blot skaber mere modstand, da den altid vil være baseret på frygt. Frygtens modgift er tillid og (selv)kærlighed, og Ida Elvirahs nye selvbillede baserer sig på disse nye strategier.

Selvom der er tale om et dødsfald kan dette dog betegnes som et lykkeligt et af slagsen, eftersom Ida i dag lever i endnu bedre velgående end hun nogensinde har gjort.

Vi ærer dog trods alt dette gamle selvbillede, der mæt af dage nu har givet plads til et mere bæredygtigt og positivt et af slagsen.

Ida Aldrig-helt-god-nok bidrog med sit væsen til at Ida fik lov at mærke en masse svære følelser, så hun i dag formår at hjælpe og løfte sine klienter på bedste vis, da hun selv er gået vejen.

Ære være Ida Aldrig-helt-god-nok’s minde.

Begravelsen finder sted på Klint Strand i Odsherred den 1. aug 2018 om morgenen.

Ida Aldrig-helt-god-nok ca 15 år gammel

 

 

 

 

 

En tanke om "Nekrolog over mit gamle selvbillede"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *